
PROJEKTLEDELSE
januar 4, 2019 1:52 pm Published by lisberginterimHar du de rette egenskaber som projektleder?
Projektledelse er et håndværk, ligesom udvikling af software er et håndværk. Det kræver særlige kompetencer at være en dygtig projektleder. Dyb erfaring med projektstyring- og ledelse, ansvarlighed, samarbejdsevner, drive, kommunikationsevner, professionelle metoder og værktøjer samt selvstændighed er nogle af de vigtigste kompetencer du skal besidde, for at blive en succesfuld projektleder. Faglig indsigt i og forståelse for forretningsprocesser, eventuelt tilførte kompetencer inden for IT (arkitektur, infrastruktur, udvikling, digitalisering m.v.) og forandringsledelse vil ofte styrke din kompetenceprofil som projekt-eller programleder.
Som projektleder er du ”nav’et i hjulet”, der skal være i stand til at holde alle involverede projektdeltagere motiveret og interessenterne vel informeret, så projekterne bliver udført som forventet – til tiden, med høj kvalitet, og inden for budgettet. Projektledelse handler jo grundlæggende om mennesker, processer og teknologier, og hvorledes dette samspil kan lykkes.
I Lisberg Interim fortsætter vi nu med at tiltrække markedets bedste senior programledere og projektledere til at drive og styre udfordrende og komplekse programmer/projekter hos vores kunder. I samarbejde med Metier Programs & Projects hjælper vi kunderne med at blive endnu mere effektive i at planlægge og eksekvere det enkelte program eller projekt, så forandringsinitiativerne skaber mere værdi for kunden.
Vi vil hjælpe vores kunder med at sikre, at planlagte forandringsinitiativer rent faktisk frembringer og forankrer de resultater, der er målsat. Det gør vi ved at udvælge de rigtige projektledere, metoder og systemer til at drive programmet eller projektet, uanset om der er tale om et forretningsprojekt eller et IT-projekt.
Hvis du har ovennævnte egenskaber og er interesseret i at blive kandidat til interim roller eller Freelance projektledelses roller via Lisberg Interim kan du registrere dig i vores emnebank ved tryk på SØG STILLING.
Hvad gør vi med dine data?
Registreringen af dine oplysninger sker via vores samarbejdspartner, elvium.com, der er en dansk virksomhed, der har udviklet et unikt software system til behandling af CV’er og andre personlige data i relation til jobsøgning. Vi overholder EU’s nye persondata forordning (GDPR) og sikrer dig fuld indsigt i de data, du registrerer hos os. Du kan til enhver tid slette eller opdatere dine data i vort system.
Hvem er Lisberg Interim Management?
Lisberg har mange års erfaring med at rekruttere til permanente stillinger. Den erfaring anvender vi nu i Lisberg Interim ved udvælgelsen af ledere og specialister, der på en midlertidig kontrakt skal levere den efterspurgte indsats hos vores kunder. Vort fokus som formidler af interim stillinger er direktører, økonomiledelse, IT-ledelse, digitalisering samt Projekt-og programledere.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedr. Interim Management, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen som Interim ressource i Lisberg.
Categorised in: Projektledelse
This post was written by lisberginterim
Comments are closed here.